Må man mobbe på dansk?

Bragt i Århus Stiftstidende den 4. marts 2010

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Marlene Harpsøe kritiserer mig i Århus Stiftstidende (d. 23/2) for ikke at kende baggrunden for, at DF har stillet forslag om, at det skal give en eftersidning at tale andet end dansk i frikvartererne i de danske skoler. Marlene Harpsøe er af den opfattelse, at det er for at løse mobbeproblemet i skolerne. Jeg er til gengæld af den opfattelse, at det er et forsøg på at løse DFs problemer i dansk politik. DF er nemlig ved at løbe tør for problemer, som de kan give en bestemt gruppe i det danske samfund skylden for. Hvor vi socialdemokrater har vist en vej ud af krisen, ejer DF jo ingen svar på, hvordan vi kommer ud af vores generations værste økonomiske krise, og derfor forsøger man desperat at få den politiske diskussion et andet sted hen.

Jeg mener, at det er mobningen i skolerne, og ikke det sprog man mobber på, der er problemet. Jeg vil derfor tillade mig at komme med et enkelt forslag til, hvordan vi kommer mobningen til livs. Det kunne jo være, at det kunne give inspiration til DFs uddannelsesordfører, så vi en anden gang kan bruge avisspalterne til at diskutere reelle problemer, og måske endda et par bud på løsninger af problemet. 

Et første bud kunne være efteruddannelse af lærerne i unges brug af internet og mobiltelefoner. Her foregår meget af mobningen i dag nemlig. Derfor er det vigtigt, at lærerne bliver gode til at få øje på mobningen, og at de ved, hvordan sms-mobning foregår. Samtidig er det også vigtigt, at lærerne kan give deres viden videre til forældrene og lære børnene om konsekvenserne af og risikoen ved at bruge de nye medier.     

Så til DFs uddannelsesordfører vil jeg gøre det helt klart, at jeg ser to problemer i denne debat. Det ene er mobningen i folkeskolen. Det andet lige så store problem er Dansk Folkeparti, der bruger et så alvorligt problem som mobning i skolerne til endnu engang at lægge en bestemt befolkningsgruppe for had.