Mens vi venter på sundhedsministeren
Bragt i Århus Stiftstidende den 14. februar 2009

Af Otto Ohrt Folketingskandidat (S) og Anders Kühnau Regionsrådsmedlem (S)
Alt imens vi venter på sundhedsministerens udspil på sundhedsområdet, skovler privathospitalerne penge ind. Penge, der kunne være investeret i vores fælles sundhedssystem, men som i stedet er blevet brugt på dyrere behandlinger på privathospitalerne.
Det har i det sidste års tid væltet ind med analyser, der dokumenterer den ulige konkurrence mellem de offentlige og de private hospitaler. Senest kunne Ugebrevet A4 den 2. februar 2009 dokumentere, at lægerne på privathospitalerne tjener mellem 2 og 9 millioner kroner om året. En årsløn, der primært skyldes, at privathospitalerne ikke har de samme udgifter til eksempelvis uddannelse, forskning og døgnberedskab som de offentlige, men alligevel får 20 % mere for en behandling end de offentlige hospitaler.
Sundhedsminister Jakob Aksel Nielsen har længe skjult sig bag den kommission, som kommer med sin redegørelse i februar. Ministerens vinterhi er således ved at være ovre. Vi er flere, der har forsøgt at afkorte denne vinterhi ved at appellere til, at ministeren – inden finanskrisen for alvor gjorde sit indtog – fik investeret i vores fælles sundhedsvæsen, i stedet for at smide pengene væk til dyrere behandlinger på privathospitalerne. På www.lighedisundhed.dk har flere tusinde allerede skrevet under på at stoppe regeringens favorisering af privathospitalerne. Vi kan derfor kun håbe på, at sundhedsministeren vil skabe mere rimelige konkurrenceforhold for de offentlige hospitaler, når han i februar forlader hulen.
![]() |
Her får du opdateringer om aktiviteter i valgkampen SMS 'S OTTO' og send sms til 1241 |
![]() |
SMS 'SOCIALDEMOKRAT' og dit navn til 1241* og støt et nyt flertal. Et medlemskab koster ca. 400kr. årligt |



