Psykiatrien får igen kniven

Bragt i Århus Stiftstidende den 2/9-2010

Otto OhrtSå kom regeringens finanslovsforslag, og igen kan det konstateres, at psykiatrien får kniven. I regeringens forslag falder satspuljemidlerne med 700 millioner næste år. Satspuljen er en pulje, der skal bruges på psykiatrien og socialt udsatte. Besparelsen går dermed ud over de mennesker, der har allermest brug for hjælp. Lægeforeningen har derfor også advaret om, at der allerede er skåret ind til benet, hvilket regeringen desværre har valgt at ignorere.

Det er først og fremmest dybt tragisk for de mange brugere, der er afhængige af de initiativer, som satspuljemidlerne finansierer, men det kommer også til at have en effekt på initiativmulighederne på psykiatriområdet. Mange projekter og initiativer lever allerede i dag en usikker tilværelse pga. deres afhængighed af satspuljen. Den usikkerhed bliver selvfølgelig større, når puljen beskæres, og det kommer også til at betyde, at lysten til at sætte nye projekter i gang eller til at arbejde videre med igangværende projekter daler.

Vi skal efter min mening prioritere helt anderledes. Vi skal hente 5 mia. kr. ved en række konkrete initiativer. Vi skal differentiere behandlingsgarantien på 1 måned på en række ikke-livstruende behandlinger, hvilket bl.a. også Lægeforeningen foreslår. Derudover skal vi ikke acceptere, at det er det offentlige, der skal betale for privathospitalernes fejloperationer. Når uheldet sker, så må privathospitalerne betale for reoperationerne i det offentlige.

Når vi så samtidig fjerner fradraget på de private sundhedsforsikringer, lægger afgifter på tobak og usunde fødevarer, konkurrenceudsætter de private sygehuse, indfører et gebyr for at udeblive fra en operation og giver hospitalerne mulighed for at sælge medicin direkte til borgerne, så skaffes der ca. 5 mia. kr. om året, hvilket er en investering, der er over dobbelt så stor som regeringens. Med de penge kan vi bl.a. gøre psykiatrien værdig for både brugere og medarbejdere.

Politik handler grundlæggende om at prioritere. Psykiatrien skal ikke have kniven igen. Vi skal i stedet bruge kniven et andet sted og hente pengene der, hvor regeringens ideologiske korstog har været dyrt for vores fælles sundhedsvæsen.

Se artiklen her:

Tilmeld dig Aktivist-SMS
sms Her får du opdateringer om aktiviteter i valgkampen
SMS 'S OTTO' og send sms til 1241

Meld dig ind
dk
SMS 'SOCIALDEMOKRAT' og dit navn til 1241* og støt et nyt flertal.
Et medlemskab koster ca. 400kr. årligt

Arrangementer