Sammen vender vi strømmen
Otto Ohrt (S), Skovvejen 46K, Århus C Thomas Medom (SF) og Liv Holm Andersen (R)
Svend Auken sagde engang, at forholdet mellem Socialdemokraterne og de radikale er et had-kærlighedsforhold - bare uden kærlighed. Med det tætte samarbejde mellem S og SF ville mange i dag måske udstrække udsagnet til at dække både S og SFs forhold til de radikale. Men selv om bølgerne kan gå højt mellem S, SF og R, så er det efter vores mening snarere Bamses ”Sammen vender vi strømmen”, der er det mest sigende udsagn for forholdet mellem vores partier.
Og sammenholdet bunder ikke i et tvangsægteskab, selv om begrebet har givet anledning til mange diskussioner mellem vores partier, men i et ønske om at vende strømmen i dansk politik. For vi vil en anden vej for Danmark! Og vi har masser af fælles bud. Eksempelvis er der rigtig mange fællestræk i de tre partiers uddannelsespolitiske visioner. S, SF og R vil i en regering kæmpe for et uddannelsessystem, der er præget af styrket faglighed bl.a. ved at styrke den decentrale ledelse, vise lærerne tillid og ansætte flere fagkonsulenter til at styrke både hårde, bløde og alternative fag. Der skal gøres op med en folkeskole, som er kørt i bund af besparelser, og hvor både faglighed og evaluering består af kontrollerende tests, alt imens timetallet bliver lavere og lavere.
Hos oppositionen er vi desuden enige om, at vi sammen afskaffer fattigdomsydelserne, der tvinger folk længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Vi vil sammen sikre dansk økonomi og skabe ny vækst, så regningen ikke tørres af på kommunerne, og vi vil sammen sikre at flere danskere får mulighed for at skifte offentlig forsørgelse ud med et reelt job. Der skal sættes skub i en ny beskæftigelsespolitik, hvor det ikke handler at finde sin indre fugl, men hvor der er fokus på efteruddannelse og opkvalificering som i 90erne, hvor en aktiv beskæftigelsespolitik gjorde den danske økonomi klar til opsvinget.
Når det så er sagt, vil der stadig være mange diskussioner mellem S, SF og R - og godt for det! For vi er tre unge folketingskandidater fra hvert vores parti, og vi elsker at diskutere politik. Og modsat den nuværende regering er vi heller ikke bange for at lade den borgerlige fløj være med i diskussionerne. Vi stiller os gerne i front for, at arrogant borgerlig blokpolitik erstattes af god gammeldags dansk parlamentarisme.
Tilmeld dig Aktivist-SMS
![]() |
Her får du opdateringer om aktiviteter i valgkampen SMS 'S OTTO' og send sms til 1241 |
Meld dig ind
![]() |
SMS 'SOCIALDEMOKRAT' og dit navn til 1241* og støt et nyt flertal. Et medlemskab koster ca. 400kr. årligt |



