Undervisningsminister på afveje

Bragt i Århus Stiftstidende den 8. april 2010

Otto Ohrt
Folketingskandidat (S)
Skovvejen 46K, Århus

Thomas Medom
Byrådsmedlem og
formand for Børn og Unge-udvalget (SF)

Danmarks nye undervisningsminister, Tina Nedergaard, har i to indlæg i Århus Stiftstidende forgæves forsøgt at forklare regeringens usympatiske forslag om at offentliggøre de nationale tests i folkeskolen. Undervisningsministerens hovedargument er, at de kan give lærerne mere viden om elevernes faglige niveau. Når man beskæftiger sig med uddannelsesområdet og jævnligt er i kontakt med forældre, børn og lærere, ved man selvfølgelig, at lærerne allerede i dag har denne viden. Desværre virker det til, at undervisningsministeren har forskanset sig på sit fine nye kontor, hvorfra hun jamrer den sædvanlige klagesang: mere ’dokumentation’, mere kontrol, mere konkurrence, mere papirarbejde!

 Det eneste nye i undervisningsministerens indlæg er, at offentliggørelsen af børnenes prøveresultater skal kædes sammen med, at skolerne får mere frihed til selv at tilrettelægge undervisningen. Det lyder smart, men hvad betyder det? Og hvor er sammenhængen med de nationale test? Kan man ikke give lærerne frihed til at udføre deres job uden at skulle rangordne deres skoler? Tankegangen om ”noget-for-noget” lød sikkert som en god idé, da Venstres kommunikationsafdeling holdt en pause fra facebookopdateringerne, men forslaget klinger hult, når det er det eneste argument for et så drastisk tiltag som en rangliste over børns evner.

 Alle danske uddannelseseksperter, der har udtalt sig om offentliggørelsen af de nationale tests, mener, at det er en dårlig idé: Det vil skabe dårligere folkeskoler, det vil give dårligere undervisning, og det vil skabe A- og B-hold i samfundet. Danmark har en unik tradition: Folkeskolen er for alle samfundslag. I mere end hundrede år har vidt forskellige familier og børn mødt hinanden i skolen – arbejdere og akademikere, bønder og byboere og danskere med forskellig kulturel baggrund. Det er en af grundpillerne i hele velfærdssamfundet.

 Vi vil gerne være med til at udvikle en god evalueringskultur i folkeskolen, men at opdele skoler i A-, B- og sågar C-skoler kan aldrig blive målet for en ny regering. I Socialdemokratiet og SF vil vi i stedet satse på tillid til samt uddannelse og efteruddannelse af lærerne. Skolelederne skal også opkvalificeres, så de kan løfte den store ledelsesopgave, det er at lede en moderne skole, så lærerne kan koncentrere sig om det, de er gode til: At undervise børn. Vi glæder os også til at høre ministerens holdning til vores idéer om indførelse af fagkonsulenter, der skal kunne rådgive folkeskolerne, og undervisningsassistenter, der kan bringe nye input ind i folkeskolen.